top of page
Søg
  • JE

Farvel og (måske) på gensyn til 9.-10. årgang



Så blev det fællesskole-afdelingens tur til at sige farvel til sine ældste klasser, da 9. og 10. klasse blev dimitteret fra Duborg-Skolen i dag.

Det blev til en rørende fest, og selvom mange ses igen, når de fortsætter på Duborg-Skolen i hhv. 10. og 11. årgang efter sommerferien, så var stemningen både løftet og også en smule vemodig, fordi arrangementet uigenkaldeligt markerer afslutningen på en vigtig periode i de unges liv. Der er tale om tre hhv. fire år, hvor eleverne har taget kæmpeskridt i deres udvikling, og det blev fejret med manér.

Både ledelsen, lærerne og eleverne holdt taler for hinanden, og indimellem spillede skolens band op, så det gav genlyd i salen.

Nu begynder der en ny, spændende periode, både for dem, der fortsætter på Duborg-Skolen, og dem, der har valgt at gå nye veje i form af f.eks. en erhvervsuddannelse, og som derfor forlader os. God sommer til alle!

Comments


bottom of page