Alle Duborg-Skolens biologihold på 12. årgang var tirsdag den 12/9 på tur til Kruså for at lære om vandmiljø ved det smukke naturområde nær Møllesøen. Theis fra Arwos, Aabenraa Kommunes forsyningsselskab, viste rundt på rensningsanlægget i Smedeby og fortalte om håndtering af spildevand gennem tiderne og rensningsteknikkerne. Det var ikke kun i én forstand en grænseoverskridende tur. Under høje grin og hvin samt en del vrængen på næsen oplevede eleverne både vandløbets kriblende dyr, våde gummistøvler og spildevandets brune nuancer og dunste.
JE
Comments