top of page
Søg
  • JE

Kom i smittende julehumør på Duborg-Skolen



Torsdag den 30.11. brød julen ud på Duborg-Skolen. Allerede i løbet af formiddagen havde det summet på alle leder og kanter, hvor der blev sat boder op, rigget musikudstyr til og indrettet en gysertunnel i skolens kasematter. Der blev slæbt læssevis af lækkerier ind til skolens fællesareal, og alle klasser forberedte hver især noget, de ville glæde aftenens deltagere med - fra nisseløb over tombola til klippe-klistre-værksted.

Kl. 17 faldt startskuddet så til årets adventsarrangement, der var velbesøgt. Publikum var meget sammensat - der var både nuværende og tidligere elever, forældre og ansatte, og man faldt i snak for hver anden meter, man gik, såfremt man var i stand til at afbryde tilførslen af småkager, pølser, brændte mandler, gløgg og pandekager et øjeblik for at hilse på nogen, der ligeledes havde afsat et par timer for at komme i julestemning og nyde samværet en smuk vinteraften på Duborg-Skolen.


Commentaires


bottom of page