top of page
Søg
  • JE

Tysklærerne på klostertur om djævlepagten



Tre af Duborg-Skolens tysklærere - Dietmar Bock, John Læsøe og Ruth Maschmann - tog i efterårsferien på en litterær rejse til Italien i Goethes og Thomas Manns fodspor. Bosat på et kloster undersøgte faggruppen på efteruddannelsen sammen med andre gymnasie- og universitetslektorer de mange lag i Goethes klassikere samt i Thomas Manns roman om Dr. Faustus. Og som moderne arkæologer i den evige stad beskæftigede deltagerne sig i intensive læseseminarer med romanens hovedemne: Hvorfor ender den tyske kunst- og kulturnation på trods af Goethe og Schillers ideer om humanitet i den civilisatoriske katastrofe og djævlepagt, som nazisternes herredømme kom til at betyde?

Der var enighed blandt alle deltagende fagkolleger om at topografien sydpå gav en inspirerende ramme for at udveksle pædagogiske og faglige ideer der gavner eleverne i en frisk og inspirerende tyskundervisning. Salve Roma!

Comments


bottom of page