top of page
Søg
  • JE

13b i Århus - på solbeskinnet tidsrejse i smilets by



Grundet omstændighederne har det været svært at få studieture op at stå i de sidste to år, men også på den front er der ved at ske en normalisering. Skolens USA-projekt er så småt ved at starte op igen, og samtidig er forskellige klasser i 13. årg. i denne uge draget ud i verden for at udforske kulturen under mere eller mindre eksotiske himmelstrøg.

13b's musikprofil er således taget på tur til Århus, hvor programmet stod på både sjov og dannelse. I frilandsmuseet Den Gamle By dykkede klassen ned i den danske historie ved at besøge en lille købstad i årene 1864, 1927 og 1974 og var her så heldig at finde en kyndig guide i skolens tidligere rektor, Ebbe Rasmussen, der fungerer som frivillig på stedet, og som derfor blandt andet kunne vise gæsterne områder, besøgende normalt ikke har adgang til.

Ellers stod programmet på koncerter, teater, kunst- og science-museer samt meget andet - i strålende solskin og med en glæde, kun den forstår, der i to år har måttet holde igen med at komme ud i verden for at stille sin sult efter nye oplevelser.

bottom of page