Når vi ser på et verdenskort, finder vi det naturligt, at Europa, Danmark, Tyskland ligger centralt placeret, med alle øvrige verdensdele strøet rundt omkring. Vi glemmer derved, at geografi altid er et spørgsmål om perspektiv, og at traditionelle verdenskort således afspejler et eurocentrisk syn på verden, hvor vi så at sige er verdens midtpunkt.
Denne måde at se verden på kan få os til at glemme, at mennesker andre steder godt kan have helt andre perspektiver på globale udfordringer som velfærd, klima og beskæftigelse.
Det var derfor rasende interessant, da geografilærer Steen Seierup havde inviteret to kolleger fra Kenya til Duborg-Skolen, hvorved eleverne fik lejlighed til at at få udfordret det traditionelle vestlige syn, vi som regel tror, er det eneste mulige på en række problemstillinger.
De to kenyanske lærere, Peter Okoyo Owe og Monica Achieng Saida, medlemmer af luo-folket fra Nyanza i den vestlige del af landet, underviser på Asembo Riverside School, hvor man pt. forsøger at ændre de pædagogiske metoder fra en traditionel vægtning af disciplin, udenadslære og fokus på teori til et større fokus på inddragelse af eleverne ved hjælp af reduktion af klassekvotienterne (fra 40 til 60 per klasse til 30-40 elever) og en større vægtning af praktiske færdigheder.
Peter og Monica var inviteret til Danmark af NGO’en Vestkenyas Venner til en turné på danske skoler, og som formand for foreningen sørgede Steen for, at også vi kunne nyde godt af de to læreres besøg, hvor de bidrog til geografi-undervisningen i forskellige klasser med relelevante indslag om international politik i Afrika, globalisering i et afrikansk perspektiv, socialisering af børn/unge blandt luo’er og med kulturelle indslag (sang og dans).
