top of page

12xy på SDU – en dag med klimafiktion og universitetsstemning

  • JE
  • 16. nov. 2025
  • 1 min læsning

Tirsdag d. 11. november 2025 var 12xy på besøg på Syddansk Universitet i Odense. Klassen er – sammen med APMS, tre danske gymnasier og to tyske gymnasier – med i FUSION-projektet, som er støttet af Interreg-fonden.

Vi tilbragte dagen i Dias-auditoriet, som ligger for enden af universitetets lange 100-meter-gang. Her var programmet en blanding af spændende oplæg og kreative skriveøvelser.

FUSION-projektet handler om Climate Fiction (cli-fi) og om, hvordan historier kan hjælpe os med at forstå klimaforandringerne og de udfordringer, fremtiden kan bringe. Forskerne vil gerne vide, hvad unge tænker om klimaet – og netop derfor blev vi bedt om at skrive vores egne små flash fiction-tekster om climate change.


Eleverne i 12xy syntes, det var fedt at prøve kræfter med creative writing, især fordi vi allerede har arbejdet med Climate Fiction i engelsktimerne. Nu skal vores flash fiction-tekster udvikles til personlige short stories i cli-fi-genren. Det bliver spændende at se, hvor historierne ender!


I april skal vi på camp på SDU, hvor vi skal arbejde videre med teksterne og læse hinandens værker. Det bliver både udfordrende og forhåbentlig rigtig sjovt.

Dagen sluttede med en rundvisning af en studerende, som gav os et indblik i, hvordan det er at være universitetsstuderende i Odense.


Alt i alt var det en virkelig god og inspirerende dag.



 
 
 

Kommentarer


bottom of page