Duborg-Skolen sender hjælp til Ukraine
- JE
- for 50 minutter siden
- 1 min læsning

Der er gået næsten fire år, siden Rusland startede sit overfald på nabolandet Ukraine, og ukrainske byer rammes hver dag fra luften af hundredvis af droner og missiler.
P.t. hersker der op mod 30 graders frost i Ukraine, og fordi russerne i stadig højere grad sigter efter at ødelægge den civile el- og varmeforsyning, sidder mange familier i bl.a. Kyiv i bidende kulde og uden strøm.
I samarbejde med organisationerne ”European Schools for Victory” og ”Bevar Ukraine” deltager Duborg-Skolen derfor i en indsamling af materiel, der kan hjælpe menneskene i Ukraine her og nu.
🔴 Høj prioritet: Energi og elektronik
Powerbanks: kapacitet på 10.000 mAh eller mere.
Lithium-batterier: herunder batterier fra hoverboards
(selv hvis selve hoverboardet er gået i stykker).
Bærbare computere og tablets: minimum 4GB RAM.
Skærme: skal have HDMI-port.
🟡 Sekundær prioritet: Værktøj og infrastruktur
Elværktøj: generatorer, svejsemaskiner, vinkelslibere og
motorsave.
Manuelt værktøj: skovle, hamre, sav, svensknøgler og
koben.
Forbindelse: routere og switches.
Sikkerhed: arbejdshandsker og kraftig plastikfolie.
Vigtigt: Vi modtager kun funktionelt udstyr (undtaget
hoverboards til batterigenvinding). Vi må ikke sende "affald", der er dyrt at bortskaffe.
Har du noget af ovenstående, som du kan undvære? Eller kender du nogen, der har? Ved du et firma, som måske havde lyst til at donere penge, så vi kan indkøbe noget af ovenstående?Så hjælp os med at hjælpe Ukraine!



Kommentarer