top of page

Engelsk teater på Duborg-Skolen

JE
for 2 timer siden
1 min læsning

Mandag den 2. november 2026 fik Duborg-Skolens engelskelever fra 11.-13. årgang en helt særlig teateroplevelse, da The American Theatre Group Europe gæstede skolen med Oscar Wildes klassiker The Importance of Being Earnest. Forestillingen fandt sted i 3.-4. time i fællesarealet, hvor eleverne blev inviteret ind i Wildes finurlige og humoristiske univers - en oplevelse i særklasse.

Skuespillerne leverede en fremragende præstation og formåede på blot 80 minutter at formidle den klassiske komedie på en både underholdende og tilgængelig måde. Med få rekvisitter, enkle kostumer, sang og masser af witty humour blev Oscar Wilde bragt helt tæt på Generation Z.

Teatergruppen var desuden meget imødekommende og tog sig god tid til at tale med eleverne efter forestillingen. Flere benyttede spisepausen til at stille spørgsmål og få en snak med skuespillerne, en fin mulighed for at komme lidt tættere på både teatret og det engelske sprog.

Det var en fantastisk oplevelse, som både elever og lærere satte stor pris på. Vi håber, at besøget kan blive begyndelsen på en ny tradition med engelsksproget teater på Duborg-Skolen.


 
 
 

Kommentarer


bottom of page