top of page

Litteratur og natur - ekskursion til Nordfrisland

  • JE
  • for 3 timer siden
  • 1 min læsning



Hvad har Nordfrisland at gøre med Jenny Erpenbecks roman „Heimsuchung”, som alle elever i faget tysk skal undervises i i overbygningen?


Duborg-Skolens veloplagte elever fra 13TYSu2 under vejledning af deres lærer Dietmar Bock undersøgte problemstillingen på en velsmurt ekskursion til halvøen Ejdersted med titlen “Nordfrislands geografi og kultur. Vekselvirkning mellem menneske og natur.”


Friseren Redlef Volquardsen og hans hustru Monika gav en rundvisning på deres gård i Tetenbüll. Her fik klassen et indblik i deres økologiske fåreavl, og det blev tydeligt for eleverne, hvordan parrets nye ideer i starten var blevet mødt med skepsis og modstand i et traditionelt lokalsamfund. Og i forhold til det emne var det oplagt at drage konklusioner til deres pligtlæsning til studentereksamen, som Dietmar passende perspektiverede til den kendte novelle ”Der Schimmelreiter” af forfatteren Theodor Storm fra Husum.


I høj sol og stille vejr kørte tyskholdet videre og klatrede op ad det nærmeste dige med udsigt over vadehavet på den ene side og den frugtbare marsk på den anden.


Imens selskabet spiste deres medbragte madpakker, holdt eleverne Momme Kahl og  Alexander Petrousis et foredrag om tilblivelsen af den nordfrisiske geologi, der er præget af naturen og dens voldsomme aktivitet. Stormfloderne kan fortære hele byer lige som fx den nordfrisiske handelsby Rungholt, der forsvandt i en stormnat i middelalderen.


Dagen blev rundet af med en sang og en quiz på frisisk, inden bussen vendte hjemad til Duborg. En tak til de engagerede elever og en speciel tak til skolens kontor og deres utrættelige logistiske hjælp, der gjorde ekskursionen for eleverne til et vellykket møde mellem kultur og natur i Sydslesvig.



 
 
 

Kommentarer


bottom of page