Søndag den 8. er der valg til den slesvig-holstenske landdag. Der er mange ting, der står på spil, ikke mindst set i lyset af den pågående russiske invasion i Ukraine. Hvordan gør vi os uafhængige af russisk energi hurtigst muligt, og hvordan passer vi på klimaet samtidigt? Det havde de forskellige partier vidt forskellige bud på til den paneldebat, der fandt sted i Duborg-Skolens fællesareal 4. maj, hvor eleverne fik lov til at spørge intensivt ind til politikernes mål og visioner. De fleste af partierne i det demokratiske spektrum var mødt op - både de traditionelle og nye af slagsen, og forhåbentligt blev alle lidt klogere på, hvordan de bedst muligt bakker op om demokratiet i vores samfund ved at stemme på søndag.
JE
Kommentare