top of page
Søg
  • JE

Work hard, play hard: Profilfagseksamen på Duborg-Skolen


Onsdag den 30.3. lød startskuddet for 13. årgangs eksamensperiode, da eleverne gik op i deres første skriftlige eksamensfag. Heldigvis for de fleste var smitteprocenten lav, og mens der på blokdagene, hvor eleverne forberedes rigtig godt til deres afsluttende eksamener, endnu havde været en del, der måtte deltage online via konferenceprogrammet Teams, var der til alt held kun få, der ikke kunne møde op til selve eksamen.

Selvom der nemt kan opstå en vis nervøsitet omkring en prøve, var stemningen dog både koncentreret og fattet, og nu er det så lærernes tur til at begrave sig i opgavestakkene for at bedømme frugterne af 13 års skolegang.

Imens gik eleverne i gang med at fejre den første milepæl, først i strålende solskin på udsigtsplatformen foran skolen, senere i form af en munter aften på byens værtshuse.

bottom of page