top of page
Søg
  • JE

Flot deltagelse i Operation Dagsværk på Duborg-Skolen



Onsdag den 15.11. beviste Duborg-Skolens elever endnu en gang, at de har et stort engagement for den verden, vi lever i.

Som hvert år tog eleverne således en skoledag ud af kalenderen for i stedet at tage et arbejde, så fortjenesten kunne doneres til Operation Dagsværk, der hvert år støtter projekter et sted i verden, hvor unge mennesker er med til at gøre en forskel.

I år var det frivillige ambulancereddere i Libanon, der skulle støttes i deres arbejde med at redde liv i et land, hvor staten efter en ødelæggende borgerkrig ikke selv har kræfter til at gøre det.

Dagen blev smukt forberedt af elevrådets OD-udvalg, der gjorde et flot stykke arbejde for at engagere så mange elever som muligt til at deltage i projektet.

For nuværende strømmer beløbene stadig ind, og vi glæder os til snart at gøre det endelige beløb op, så det kan blive sendt af sted derhen, hvor det gør gavn.

Tak til alle for den fine opbakning!

bottom of page